Det er en kølig og klar eftermiddag, og vi har sat Naja Munthe stævne til en snak om overskud og underværker. Klædt i ternede haremsbukser, pelsvest og nittestøvler emmer hun af den skødesløse lækkerhed, der alle dage har været munthe plus simonsens varemærke, og bænket over en kop dampende kaffe indrømmer Naja Munthe da også gerne, at hun er lidt af en boheme:
”Som tøjmærke blev munthe plus simonsen fra starten synonym med begrebet ”luksusboheme”, og selv om mit design i dag har ændret sig, og jeg har ændret mig, så har jeg aldrig forladt bohemestilen, fordi det er, hvad jeg selv er. Både i måden, jeg klæder mig, i den æstetik, der tiltaler mig, og i den måde, jeg ønsker at leve mit liv. For mig er det at være boheme noget med at have en uhøjtidelig tilgang til tilværelsen, ikke at lade sig begrænse af konventionerne, men turde leve livet, som man har lyst til – uden at lade sig diktere af andre. I dag er vi styret af så meget meningstyranni og politisk korrekthed, og her forbeholder jeg mig ret til at følge mine egne instinkter og gøre det, der gør mig glad, og som lader mig op, lige her og nu. Nogle gange betyder det, at jeg går ud og fester natten lang og beruser mig i livet, selv om dåbsattesten skriver 42, og jeg er mor til to børn. Andre gange takker jeg nej til en premiere eller andre arrangementer, fordi det føles rigtigere at trække stikket ud og hygge hjemme foran fjernsynet sammen med ungerne og en gang købemuffins. For mig handler livet ikke om den rette makeup eller om at bage den rigtige kage til alle tider, men om at leve et liv i balance med plads til det mindre perfekte i ny og næ.”
Professionelt og privat parløb med positiv energi
Bohemelivsstilen er på mange måder meget udansk, og sammen med sin mand Henrik Fjordbak og børnene Miles og Valentin lever Naja Munthe også et i virkeligheden temmelig atypisk dansk familieliv med munthe plus simonsen som femte medlem af familien. Professionelt kører de parløb i virksomheden med Henrik som direktør med ansvar for salg og økonomi, og Naja med ansvar for designdelen og alt det kreative, og drengene er tit med bag kulissen. Ikke mindst i showroomet, hvor de færdes hjemmevant og har helt styr på, hvor slikdåsen gemmer sig …
”Henrik og jeg mødte hinanden efter, at jeg var blevet selvstændig med munthe plus simonsen, og vi arbejdede sammen i virksomheden i næsten fire år, før Henrik købte Karen Simonsens del af firmaet. På en måde var det næsten en naturlig fortsættelse af vores parløb, såvel professionelt som privat, for munthe plus simonsen fylder jo alligevel en kæmpe del af mit liv, og her er det skønt at have Henrik med på sidelinjen hver eneste dag. Når arbejdet fylder så meget, som det naturligt gør i vores liv, er det samtidig til stor glæde for mig, at vi kan lade tingene smelte sammen. På den måde er det også naturligt at involvere børnene i munthe plus simonsen. Både når det kommer til en forståelse af, hvorfor mor og far arbejder meget, og når det kommer til den luksus selv at kunne tilrettelægge sin dag, aflevere sent og hente tidligt, fordi det er den frihed og det nærvær, vores arbejdsliv også giver plads til. Derudover tror jeg, det allervigtigste er, at børnene kan se, at vi er drevet af positiv energi og glæden over det, vi laver, hver eneste dag, og det er jeg heldigvis stadig efter 15 år.”
Muligheder frem for begrænsninger
Rollen som mor til to små drenge på henholdsvis 2 og 5 år fylder forståeligt nok meget i Naja Munthes liv, og med munthe plus simonsen som ”bonusbarn” kommer desuden ansvaret for 4 årlige kollektioner og en medarbejderstab på 45 personer. Et ansvar, der kunne få de fleste til at tvivle på sig selv i ny og næ, men ikke Naja Munthe.
”Med fare for at lyde skråsikker så går jeg ikke og grubler over, om jeg er god nok. Det skulle da lige være i forhold til mine børn, for dem kan man jo altid kysse endnu mere. Men på det professionelle plan er jeg faktisk der, hvor jeg gerne vil være. Den forårskollektion, der er på gaden nu, er 100 % min på godt og ondt, og fordelen ved ikke længere at være to er faktisk, at man nu ikke har nogen at skubbe bolden over til eller firkantet sagt skyde skylden på. Jeg bærer alene ansvaret for alle de stykker tøj, der hænger på bøjlerne, og jeg føler, at jeg har leveret det ypperste, og mere kan man vel ikke gøre?”