Projekt UDENFOR arbejder med hjemløse på gadeplan og med forskning i hjemløshed og udstødelse. Projektet har været med til at ændre tilgangen til psykisk syge og hjemløse, særligt ved at udføre socialt arbejde på gadeplan. Vi besøgte Preben Brandt, der er initiativtager og bestyrelsesformand i projekt UDENFOR, for at tale om sundt og usundt i det moderne samfund.
Mere sundhed til de skæve eksistenser
Som mange andre, der beskæftiger sig med sundhed og socialt arbejde, ser Preben Brandt en igangværende udvikling af det moderne samfund, hvor opdelingen mellem befolknings-grupperne står stadig skarpere.
”Særligt økonomisk og uddannelses-mæssigt, men også sundhedsmæssigt og socialt, har vi i dag en mindre overklasse på 5-7 % af befolkningen og en virkelig stor middelklasse, der tilsammen udgør omkring 85 % af befolkningen,” fortæller han. Disse to grupper er efterhånden altdominerende og ifølge Preben Brandt enormt gode til at stille krav om bl.a. gode sundheds-ydelser og et godt sundhedsvæsen.
”Det har igangsat en proces, hvor afstanden til de resterende 10-15 % af befolkningen bliver større og større. Middelklassen og overklassen er i stadig højere grad villige til at acceptere brugerbetaling på sundhedsområdet for at få deres høje krav indfriet. Men de glemmer den sidste del af befolkningen og dens behov,” forklarer Preben Brandt, og bl.a. på den baggrund oplever han en negativ tendens i systemet.
”Det bliver stadig sværere for sygehusvæsenet også at rumme de skæve eksistenser, fx stofmisbrugere, hjemløse og sindslidende, fordi det er nogle helt andre mennesker, der stiller krav om behandling,” fortæller Preben Brandt og konkluderer derfor ikke
overraskende, at sundheden særligt kan forbedres for de ressourcesvage og skæve eksistenser, som ikke selv er i stand til at stille de samme høje krav som flertallet af befolkningen.
Kan alle være raske og ens?
Ifølge Preben Brandt er det også problematisk, at der i det moderne samfund efterhånden hersker en holdning om, at vi kan gøre alle raske og ens. Samtidig har vi en industri, som kan levere medikamenter, der som udgangspunkt kan løse stort set alle problemerne. Det er med Preben Brandts ord en ”uheldig alliance” uden onde og gode.
Der er i samfundet en enighed om, at vi har ret til at være lykkelige og velfungerende, og så køber vi os til det hele ved at forlange medicin og blive behandlet og helbredt. Det er alt sammen godt, men også problematisk, fordi vi hænger fast i en kultur, der også er ensrettende. Du skal helst være som alle de andre og undgå at skille dig ud!” siger Preben Brandt.
|
|
Det komplekse samfund
”Vi bruger en masse redskaber – særligt når vi taler om den psykiske del af problemerne – og det er godt, at vi har medicin, men vi har ikke redskaber til at løse alle problemer,” fortsætter Preben Brandt.
Set fra hans position er det utrolig vigtigt, at der også rent praktisk ydes støtte og hjælp til at begå sig i et mere og mere komplekst samfund. Mange socialt udsatte, sindslidende og misbrugere har ofte svært ved selv at finde vej til den hjælp, der er at få.
”Der er mange barrierer på vejen ind i det moderne sundhedssystem, og selv simple krav om opringninger inden fremmøde er svære at indfri for mange,” fortæller Preben Brandt, og barriererne er naturligvis langt mere vanskelige, når vi taler om selvbetjening via hjemmesider.
”Derimod er åbne tilbud, fx de åbne skadestuer, utroligt vigtige for sundheden blandt de svageste og mest udsatte i vores samfund. Her kan du gå lige ind uden at skulle forcere nogen barrierer på vejen,” forklarer Preben Brandt.
Sociale tilbud er også
sundhedstilbud
Når Preben Brandt taler om at forbedre sundheden for bl.a. skæve eksistenser, misbrugere og de ressourcesvage dele af befolkningen, handler det i stor udstrækning også om at forbedre de sociale tilbud. For eksempel nævner han støttekontakt-personordningen’, som for omtrent 10 år siden begyndte med at være et tilbud til mennesker med sindslidelser. I 2006 blev ordningen udvidet til også at kunne komme hjemløse og misbrugere til gode. Ordningen er ifølge Preben Brandt et godt eksempel på, hvordan et socialt tilbud også kan gavne sundheden.
Støttekontaktpersonerne er ’professionelle venner’, der med forskellig hyppighed aflægger deres ’klienter’ besøg. De kan yde hjælp både som social kontakt og med eksempelvis at vurdere behovet for at skaffe behandling mod både fysiske og psykiske lidelser. Preben Brandt nærer dyb respekt for de mennesker, der fungerer som støttekontaktpersoner, og som trods professionalismen og en nødvendig distance også skal kunne fungere som en ven.
”Balancen er hårfin, og det er et djævelsk svært job,” fortæller han med en stadig vedholdende entusiasme efter det efterhånden lange interview, som han selv runder af på følgende vis: ”Jeg udfører ikke selv ’relationsarbejde’, hverken i forhold til psykisk syge eller hjemløse. Mine ufatteligt mange samtaler med psykisk syge og hjemløse skal ikke sættes ind i en formel, der pludselig bliver til en metode med et mål om ’normalisering’. Selv om det nok er mest sundt og nemmere at være normal, så mener jeg, at det er vigtigt, at samfundet opretholder en række frirum uden en hel masse krav.”
|