Produktinformation Herpavir (aciclovir) creme

Herpavir (aciclovir) 5 % creme. Læs informationen i pakningen inden brug og spørg lægen eller på apoteket hvis du er i tvivl.
Indikationer: Behandling af forkølelsessår (herpes) på munden. Dosering: Voksne og børn over 15 år: Påbegynd behandlingen så hurtigt som muligt når symptomerne opstår. Bør påføres alle angrebne og tilstødende områder i et tyndt lag hver 4. time, 5 gange dagligt i 5 dage. Hvis såret ikke er helet, fortsættes behandlingen yderligere 5 dage. Hvis symptomerne stadig ikke er forsvundet, bør lægen kontaktes. Må ikke anvendes ved: Overfølsomhed over aciclovir eller for indholdsstofferne. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes på slimhinder. Spørg lægen til råds hvis du har nedsat immunforsvar. Ved samtidig brug af andre lægemidler og andet: Ingen kendte problemer. Graviditet og amning: Kan anvendes. Bivirkninger: Almindelige: Forbigående brænden og kløen eller svie, rødme, tørhed, kløe, afskalning. Sjældne: Kontakteksem. Meget sjældne: Overfølsomhedsreaktioner, herunder hævelse under huden (angioødem). Overdosering: Ikke sandsynlig. Opbevaring: Cremen må ikke

opbevares over 25 °C og ikke i køleskab. Pakninger: Herpavir 5%, 2 g creme, Herpavir 5%, 5 g creme. Repræsentant i Danmark: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, 5260 Odense S, Tlf.: 63952700. Produktresumeet kan rekvireres fra Orifarm Generics A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk