Ofte stillede spørgsmål
om slidgigt og ledsmerter
Lider du af slidgigt? Eller har du til tider ledsmerter og dermed en fornemmelse af, at kunne have begyndende slidgigt?
Herunder finder du en række spørgsmål om slidgigt og ledsmerter, som måske kan give dig svar. Alle spørgsmål er besvaret af fysioterapeut Jens Ole Rasmussen.
Klik på spørgsmålene herunder, så får du svarene. |
|
 |
Jeg er en kvinde på 60 år, jeg har fået konstateret 80% nedslidning af lænderyg (MR-scanning). Mon Glucosamin Sulfat kan hjælpe mig?
"80% nedslidning af lænderyg" er ikke et entydigt medicinsk udtryk, men jeg går ud fra, at det betyder, at højden af dine diskus i lænden er reduceret med 80%, f.eks. reduceret til 2 mm mod tidligere 10 mm. Hvis dette er tilfældet har du diskusdegeneration af svær grad i lænderyggen.
Effekten af glucosamin er bedst dokumenteret ved lette til moderate slidgigtforandringer i ledbrusk, og der er ingen dokumentation for at det hjælper ved svære slidgigtforandringer i diskus.
Hensynstagende rygøvelser og svømning kan anbefales. Ofte er det også nødvendigt med en del smertestillende medicin, som kan have en del bivirkninger, og en stivgørende operation i lænderyggen er heller ikke uproblematisk.
I lyset af ovennævnte og min erfaring med at nogle patienter med slidgigt i ryggen har en smertelindrende effekt af glucosamin, er det måske en idé at prøve glucosamin i en periode. Effekt skal indtræde inden der er gået 3 mdr., hvis dette ikke er tilfældet, er der igen grund til at fortsætte med at tage glucosamimn.
Jeg er en kvinde på 56 som har fået slidgigt i begge tommeltotter. Jeg har fået at vide, at man skal skåne det syge led. Jeg er dagplejer, og jeg er i tvivl om jeg kan forsætte med det. Jeg er sygemeldt nu pga. smerte og overbelastning. Kan man fortsætte som dagplejer eller ødelægger man sin hånd på længere sigt. Hvor tit skal man gå med bandage?
Slidgigt i tommelfingeren sidder oftest i rodleddet, som er leddet tættest på håndleddet. Det er et led, hvor der hyppigt opstår slidgigt, og hyppigere hos kvinder end hos mænd. Der er en arvelig disponering, men ses hyppigst hos personer, som arbejder meget med at holde på ting mellem pege- og tommelfinger.
Du burde, som dagplejer kunne skåne din tommelfinger i arbejdet med børnene, og i stedet bruge det store greb mellem de fire andre fingre og håndfladen.
Det kunne være en idé at få en ergo- eller fysioterapeut til at se på, hvordan du arbejder, og hjælpe dig med at finde en mere hensigts-mæssig måde at bruge dine hænder på. Har du nogle dårlige arbejdsvaner, som belaster tomlerne uhensigtsmæssigt, kan det ikke udelukkes, at dine slidgigtforandringer i leddet forværres på længere sigt.
Du må gerne bruge bandagerne, så ofte du vil, men det er også vigtigt, at du bevarer bevægeligheden ved dagligt at gøre nogle øvelser med tomlerne.
Hvis nye arbejdsvaner og øvelser ikke hjælper, og der er svær slidgigt i leddet, bør du henvises til ortopædkirurgisk vurdering mht. at få indsat et kunstig led i tomlens rodled. Denne operation gør dig smertefri og i stand til at udføre normale daglige håndfunktioner.
Jeg er en aktiv kvinde på 38 som har fået konstateret slidgigt i storetåens grundled. Smerterne varierer meget. Hos lægen fik jeg at vide, at jeg kunne gå i Matas og købe nogle indlæg til skoen, da min slidegigt kommer af, at min fod er for bred og flad. Effekten heraf er ikke stor. Lægen sagde også at jeg kunne få et nyt led i tåen når det blev slemt nok. Hvad er din vurdering?
Slidgigt i storetåens grundled er ud over smerter kendetegnet ved fortykkelse af leddet og knystedannelse, samt tiltagende stivhed i leddet. Smerterne kan variere en del, men er oftest værst efter langvarig belastning af storetåen, f.eks. dagen efter en løbetur.
Der er en vis arvelighed i at have slidgigt i storetåen og ses hyppigere ved platfod, men der er størst sammenhæng mellem udvikling af slidgigt og en tidligere skade på storetåen.
Det er vigtigt, at du regelmæssigt laver bøjeøvelser med storetåen og passivt bevæger grundleddet op og ned med den ene hånd, mens du fikserer mellemfodsknoglen med den anden hånd tæt på leddet.
Hvis slidgigten ikke er for svær, bør du prøve om Glucosamin ikke kan hjælpe på længere sigt. Gigtcreme, som smøres ind i huden over leddet, kan ofte lindre smerter.
Endvidere bør du kun anvende højhælede sko ved festlige lejligheder. Hvis din forfod er for bred og for flad, kan du afhjælpe problemet med en tapning rund om forfoden, således at forfoden ikke flader ud. Det samme kan en tilpas smal sko også forhindre.
Den sidste udvej er operation, hvis al andet ikke hjælper. Der findes forskellige metoder med hver deres fordele og ulemper. Du kan bede om, at blive henvist til en ortopædkirurgisk vurdering, hvor du specifikt kan få at vide, om man kan tilbyde operation, og hvilke muligheder der findes.
Jeg er en kvinde på 33 år der er begyndt at få ondt i et finderled, den ene albue og ankel når det bliver koldt. Kan det være slidgigt eller er det begyndelsen til leddegigt? Min mor har leddegigt kan det være arveligt? Kan min læge i en blodprøve se om det er det ene eller det andet eller hvordan konstateres det?
En gigtdiagnose stilles først og fremmest ud fra, hvilke og hvor mange led der er involveret, samt om der er hævelse i leddene eller ej.
Ved en blodprøve kan man undersøge om du har IgM-reumafaktor i blodet, men dette er ikke nok til at stille diagnosen leddegigt. Der skal være hævelse og langvarig morgenstivhed i en del led, og flere led i enten fingrenes kno- eller mellemled skal være involveret på begge hænder.
Der er en hvis arvelighed ved leddegigt, men tvillingestudier har vist, at den ikke er så stor, som man tidligere troede.
Umiddelbart tyder det ikke på at være leddegigt, men kan være en anden gigtsygdom.
Jeg synes, at du under alle omstændigheder skal kontakte din læge. Det er ikke normalt i din alder at have ondt i flere led. Du skal især ikke vente for længe, hvis der er hævelse i leddene.
Jeg arbejder med generisk medicin i Sydafrika og vi har lige lanceret en glucosamine 1500mg tablet (1 daglig indtagelse). Hvor stor en dosis der er anbefalet i Danmark (400mg x 3 daglig?) Er min antagelse korrekt, er der 300mg forskel I daglig indtagelse som næsten svarer til en hel tablet?
Lægemiddelstyrelsen i Danmark anbefaler: ”400 mg glucosamin tre gange dagligt, (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan den daglige dosis gives på en gang. Den mindste effektive dosis bør anvendes.”
Flere studier har vist effekt af en daglig dosis på både 1200 mg og 1500 mg glucosamin, men mig bekendt er der ikke lavet studier, som har undersøgt om der er forskel i effekten af en daglig dosis på 1200 mg og en på 1500 mg glucosamin. Så det er et åbent spørgsmål om 1500 mg er bedre end 1200 mg. Der er imidlertid ikke noget der tyder på, at bivirkningsfrekvensen er større ved 1500 mg end ved 1200 mg.
Jeg er en 37 årig kvinde, der har fået konstateret slidgigt i nakken 3 steder, og vil derfor spørge om Glucosamin vil have nogen virkning?
Det er rigtigt, at den bedste dokumentation for den gavnlige effekt af glucosamin er på slidgigt i de perifere led, og især på slidgigt i knæene. Slidgigt i nakken kan enten stammen fra en ”slidt” diskus (diskusdegeneration)og/eller slidgigt i bueled (spondylartrose).
Der er ingen dokumentation for at glucosamin har effekt ved diskusdegeneration. Bueled er ægte led og på størrelse med fingerled. Stammer dine smerter primært fra slidgigt i et eller flere bueled, kan det ikke udelukkes, at du kan få gavn af glucusamin.
Effekten kommer ikke med det samme, men vil indtræde efter nogle ugers brug af glucosamin i den anbefalede dosis. Har du ikke en smertelindende effekt efter 2-3 måneder, er det tvivlsomt om fortsat indtagelse af glucosamin på et senere tidspunkt vil have en effekt.
Jeg er hypermobil i alle led. For 10 år siden gik min skulder af led. Jeg startede for 6 år siden med fysisk hårdt arbejde, og efterfølgende har mine skuldre, nakke og ryg været hypermobile. Nu har jeg også smerter fra hofte og fodled. Jeg kan ikke finde nogle gode former for smertebehandling. Kan Glucosamin hjælpe mig? Hvornår kan man forvente en effekt og hvad er bivirkningerne?
Det er da et forsøg værd at prøve Glucosamin, da hypermobilitet ofte er årsag til slidgigt i de overbevægelige led. Der vil gå nogle uger, før du kan forvente at opleve en effekt, og den skal helst være indtruffet inden for 2-3 mdr. Samtidig bør du også begynde på en specifik træning, som har til formål at bedre din evne til at kontrollere, at dine led ikke kommer ud i uhensigtsmæssige stillinger.
Der er behov for, at du fortsætter med regelmæssig og vedvarende træning. Bivirkninger ved Glucosamin er ofte harmløse, men 1 ud af 10-100 personer kan opleve hovedpine, kvalme, mavegener, forstoppelse eller diaré.
Du bør ikke tage Glucosamin, hvis du lider af skalddyrsallergi. Har du sukkersyge, er det en god idé at tjekke blodsukkerværdierne oftere end normal til at begynde med. Endvidere skal du være opmærksom på om dine symptomer forværres, hvis du har astma.
Jeg er 37 år og har af min kiropraktor fået konstateret slidgigt i min ryg pga. skævhed i bækkenet. Jeg har en del smerter i ryg og lænd - især om natten. Jeg har været nødt til at opgive mit job. Røntgen billeder har ikke påvist slidgigt, men derimod lidt sclerosering i begge Si-led. Jeg har 4 fødsler bag mig og har døjet meget med bækkenløsning. Kunne jeg have gavn af at tage Glucosamin.
Effekten af Glucosamin er ikke så godt dokumenteret ved slidgigt i ryggen, som ved slidgigt i leddene uden for ryggen, f.eks. i knæene. Spørgsmålet er jo også om du har slidgigt, hvilket røntgenbillederne jo ikke har påvist.
Normalt vil smerter i ryggen pga. slidgigt lindres ved at ligge ned, da belastningen på ryggen er betydelig mindre, end når du er oprejst.
Natlige smerter i ryggen vil altid rejse den mistanke, at der er tale om en inflammatorisk proces (gigtbetændelse) i ryggen, især hvis det også er sådan at let fysisk aktivitet lindrer smerterne.
Sclerosering i SI-leddene er et typisk fund, der ses efter bækkenløsning, som kan give dig nogle problemer med smerter i balleregionen, men ikke i ryggen.
Mit råd til dig er at blive henvist til en reumatolog og evt. få foretaget en MR-scanning, som kan påvise, om der inflammatoriske processer i din ryg.
Jeg er 61 år og er i de seneste år begyndt at få ledsmerter i yderste led på flere af mine fingre. Nogle gange er smerterne voldsomme og der er rødmen. Jeg har taget forskelligt smertestillende, men tænker på, om en syre-base kost og tilskud kan have indflydelse. Jeg går i gang med jeres anbefaling, men jeg savner nogle øvelser til mine fingre.
Smerter p.g.a. slidgigt i de yderste led på fingrene vil næsten altid aftage med tiden, selv om det i en periode kan være smertefuldt og med rødme, som du beskriver.
Det er vigtigt at holde bevægeligheden ved lige i yderste led, som kan blive noget stive, så det især bliver svært at holde på små ting. De yderste led er hængselled, som kun kan bøjes og strækkes, så der er ikke så mange forskellige øvelser, man kan lave.
Jeg har lavet et lille program til dig med 4 øvelser, som skal styrke grebet mellem tommelfingeren og de yderste led på pege- og langfinger, samt sikre at de yderste led ikke bliver stive eller krumme.
Inden du laver øvelserne, kan det være en fordel at varme hænderne op i f.eks. varmt sæbevand, men pas på at det ikke bliver så varmt, at hænderne bliver skoldede.
Åbn øvelsesprogrammet her
Jeg er 67 år og har i 3 mdr. haft svære smerter i og omkring knæet. Fik taget røntgen uden bemærkninger. En ortopæd bøjede og drejede mit ben og sagde, at jeg havde slidgigt i hofter og knæ, og at jeg kunne få en ny hofte. Nu 2 dage efter har jeg ikke haft smerterne men har købt Glucosamin til 3 mdr. Jeg svømmer 500 m en gang om ugen, men har droppet min daglige stavgang pga. smerter.
Jeg kan godt forstå, at du er forvirret. Det, der forvirrer mig, er, at ortopædkirurgen vil operere dig, selv om røntgenbillederne tilsyneladende viser normale forhold, og uden at der først er prøvet såkaldt konservativ behandling. Det vil i dit tilfælde være øvelsesterapi, udspænding og evt. ledmobilisering. Hjælper denne behandling ikke på dine symptomer, kan der blive tale om en ny hofte, hvis du har klinisk tegn på slidgigt, har store smerter og har svært ved at bevæge dig rundt. Smerter på indersiden af knæet og lidt op på den indvendige side af låret kan stamme fra hofteleddet, men patienten tror, det stammer fra slidgigt i knæet. Du skal bare blive ved med at svømme, prøve effekten af Glucosamin og så få en ordentlig samtale med din egen læge, så trådene kan reddes ud. Behandling ved en kompetent fysioterapeut skal nok få dig i gang med stavgang igen, og så tror jeg for øvrigt, at ortopædkirurgen ved at bøje og dreje din hofte har udspændt nogle stramme strukturen omkring din hofte. Denne udspænding har tilsyneladende hjulpet på dine smerter.
Jeg har smerter over lænden og i bækkenpartiet. Smerten stråler ned i lårene som en brænden. Kan det være slidgigt?
Dine symptomer kan godt være tegn på slidgigt i ryggen, som kaldes spondylose / diskusdegeneration, men det kan også være så meget andet. Smerter fra lænden stråler ofte ned i ballerne og ned i lårene. Diffuse smerter ned i benene kan ofte være de første tegn på spinalstenose (forsnævring af rygmarvskanalen) pga. svær slidgigt i ryggen. Disse smerter vil oftest forværres ved fysisk aktivitet, f.eks. at gå en tur. Dette er en sygdom, som ses hos personer oftest over 50 år. Er der imidlertid tale om smerter pga. af inflammation (gigtbetændelse), vil smerterne bedres af let fysisk aktivitet, og det ses hos personer under 50 år. Det kan dog også være noget helt andet. Jeg synes, du bør gå til din læge og få det nærmere undersøgt, så du kan få stillet en diagnose og få den rette behandling.
Jeg har haft ondt i det ene knæ, især når jeg går på trapper. Lægen siger, det er slidgigt. Hvad er slidgigt?
Slidgigt er en ledlidelse med karakteristiske symptomer med smerter ved belastning og typiske forandringer på et røntgenbillede. Alle strukturerne i leddet rammes, men de klassiske forandringer på et røntgenbillede viser kun, at ledbrusken er blevet tyndere, som tegn på at brusken er blevet slidt og deraf navnet slidgigt. Endvidere ses der forandringer i knoglen omkring leddet.
Jeg får ondt i hofterne, når jeg har gået en lang tur. Kan det være slidgigt, og hvad er symptomerne på slidgigt?
Det kan godt være, at du har begyndende slidgigt i hofterne. Det er karakteristisk, at de første symptomer ofte begynder efter større eller mere langvarige belastninger, end dem man normalt udsættes for i sin dagligdag, f.eks. at gå eller løbe en længere tur end man plejer. De karakteristiske symptomer er smerter og stivhed i leddet.
I begyndelse er symptomerne af svingende karakter, og værst efter belastning af leddet. Senere kan smerterne blive mere konstante, når man belaster leddet, og måske kan der komme lidt hævelse. Klassiske slidgigtsmerter fra knæ og hofter er smerter og besvær ved at rejse sig fra en stol og gå de første skridt – når man så er kommet i gang går det meget godt, indtil man har gået for langt, så kommer der igen lidt besvær og smerter. Et almindeligt symptom er også, at man kan føle eller høre en skurrende lyd fra leddet.
Jeg har fået konstateret slidgigt i begge knæ, men er kun 49 år gammel. Hvad er årsagen til slidgigt?
Der er flere årsager til slidgigt, og ofte er det et samspil mellem flere forskellige forhold, som er årsag til, at der udvikles slidgigt i et led. 40-60% af alle tilfælde skyldes arvelige forhold, og man kan populært sige, at din arv afgør om din ledbrusk er stærk eller skrøbelig.
Kvinder har større risiko for at få slidgigt end mænd, undtagen i hoften. Er man overvægtig, så er der ekstra belastning på leddene i benene, og jo mere man vejer for meget, jo mere ekstra belastning er der på især knæene, og jo større risiko er der for at få slidgigt.
Større fejlstillinger i et led kan give slidgigt, f.eks. hvis man er meget hjulbenet. Skader på et led kan være årsag til, at der udvikles slidgigt i leddet, f.eks. efter menisk- eller ledbåndsskader i knæene. Arbejde med ensformige arbejdsstillinger gennem mange år kan være årsag til slidgigt, f.eks. montagearbejde af lofter kan give slidgigt i skulderne og gulvarbejde kan give slidgigt i knæene.
Andre sygdomme i leddet kan være årsag til at der udvikles slidgigt, f.eks. leddegigt. Det kan ikke udelukkes, at fejlernæring kan være årsag til en dårlig ledbrusk og dermed være årsag til slidgigt. Endelig må det nævnes, at risikoen for at udvikle slidgigt øges med alderen – jo ældre man bliver, jo større risiko for at udvikle slidgigt.
Jeg er en kvinde på 47 år, som gennem nogen tid har haft ondt i venstre knæ. Lægen siger, det er slidgigt, men kan han det, uden at der er taget et røntgenbillede?
Ja, diagnosen slidgigt – også kaldet artrose – kan stilles på klinisk basis, dvs. ved en lægelig samtale og undersøgelse. I de engelske retningslinjer for behandling af slidgigt, anbefales det at stille diagnosen slidgigt, når følgende betingelser er opfyldt:
• Vedvarende ledsmerter som forværres ved belastning
• Patienter er 45 år eller ældre
• Stivhed i leddet om morgenen varer ikke over 30 min.
Der findes mere specifikke kliniske diagnosekriterier for bestemte led, f.eks. knæ og hofter.
Røntgenbilleder er først påkrævet, når lægen er i tvivl om diagnosen, eller symptomerne er så store, at der måske er behov for at indsætte et kunstigt led.
Jeg er 53 år og har haft ondt i højre knæ et par måneder. Knæet kan af og til hæve, når jeg har gået meget. Jeg har lige fået taget røntgenbilleder, og det har kun vist let slidgigt. Hvorfor har jeg så ondt i knæet, når der kun er lidt slidgigt?
Du kan sagtens have ondt, selv om røntgenbilledet kun viser lette slidgigtforandringer, og ved svær slidgigt på røntgenbilledet kan patienten endda være smertefri. Der er altså en dårlig sammenhæng mellem fund på røntgenbilleder, og de smerter patienterne oplever. Et almindeligt røntgenbillede viser kun knoglestrukturerne og indirekte højden på ledbrusken.
En slidt ledbrusk gør i sig selv ikke ondt, da der ikke er nerver i ledbrusken. Der er nerver i knoglerne og de bløde vævstruktuer (ledbånd,ledkapsel, sener og muskler) i og omkring leddet. Forandringer i disse ledstrukturer kan give smerter, og de bløde ledstrukturer ses ikke på et almindeligt røntgenbillede. Disse vævsstrukturer kan ses ved en MR-scanning. Alligevel er der kun en sammenhæng mellem fund af ledhævelse med smerter og stivhed, samt sammenhæng mellem smerter og fund af en kalkspore (osteofyt) i ledkammeret mellem knæskallen og lårbenskondylen
Jeg er en kvinde på 56 år, som i flere år har haft slidgigt i mine fingerled, og nu har jeg også fået konstateret slidgigt i knæ og hofter. Jeg vil spørge, om jeg kan få slidgigt i alle mine led?
Jeg må desværre sige ja til, at du har risiko for at få slidgigt i mange led, sådan som du beskriver din sygehistorie. Man kan principielt få slidgigt i alle ægte led, dvs. led med en ledhule omsluttet af en ledkapsel. De fleste får dog heldigvis kun slidgigt i få led.
Knæene er det sted, hvor der hyppigst opstår slidgigt, men også hofteled og fingerled rammes hyppigt af slidgigt. Slidgigt i storetåen og i det udvendige kravebensled er heller ikke ualmindeligt. Slidgigt i skulderen er ofte erhvervsbetinget. Der ses også slidgigt i håndled, fodled og fodrod, og af og til i albuen.
I sjældne tilfælde ses slidgigt i det indvendige kravebensled og i kæbeleddene. Der er også ægte led i hvirvelsøjlen, og der ses ofte slidgigt i de små facetled, som styrer bevægelserne i ryg og nakke.
Jeg er en kvinde på 44 år, som har fået konstateret polyartrose. Hvad er det, og findes der forskellige former for slidgigt?
Polyartrose betyder slidgigt i mange led, og ses oftest i forbindelse med slidgigt i fingerleddene. De fleste får kun slidgigt i en eller to ledregioner, f.eks. knæ- og/eller hoftregionen, men nogle kan få udbredt slidgigt, som sidder i mange led.
Selv om slidgigt i forskellige led har mange lighedspunkter, så betragter man i dag principielt slidgigt i hver enkelt led, som en selvstændig lidelse med egen profil mht. forekomst, risikofaktorer, prognose og behandling.
En særlig – og heldigvis sjælden form – kaldes erosiv artrose. Denne form for slidgigt udvikler større og hurtigere ødelæggelser i leddene end normal slidgigt.
Jeg er en kvinde på 51 år, som har fået slidgigt i mine hænder. Hvad er forskellen på slidgigt og leddegigt?
Slidgigt er en lokal ledsygdom, som oftest kun rammer et eller få led, mens leddegigt er en universal ledsygdom, som oftest ramme mange led. Sygdomsprocessen ved slidgigt er langsom ledødelæggende og er af degenerativ (nedbrydende) karakter, mens sygdomsprocessen ved leddegigt er hurtig ledødelæggende og er af inflammatorisk (gigtbetændelse) karakter.
Ved slidgigt kan der i perioder være hævelse i et led efter belastning, og ved leddegigt er der udtalte ledhævelser, som især forværres ved ro. Ved slidgigt kan der være en kortvarig morgenstivhed på op mod 30 min., mens der ved leddegigt er en langvarig morgenstivhed, som kan være af flere timers varighed.
Sygdomsprocessen ved slidgigt angriber ikke vævsstrukturer uden for leddet, hvilket relativ ofte sker ved leddegigt. Slidgigt i fingerleddene sidder især i de yderste led, mens ved leddegigt sidder forandringerne i de mellemste led og i knoleddene.
Den medicinske behandling ved slidgigt er primær smertelindrende, og måske kan glucosamin opbygge eller hæmme nedbrydningen af ledbrusken, mens ved leddegigt er den primære medicinske behandling at stoppe eller hæmme gigtbetændelsen i leddene.
Jeg er en mand på 64 år, som har fået konstateret slidgigt i begge knæ. Kan medicin hjælpe på smerterne?
Ja, almindelig smertestillende håndkøbsmedicin kan ofte lindre på knæsmerterne. Gigtcreme har også en god smertestillende effekt og har den fordel frem for gigtmedicin, at den ikke kan skade maven. Endvidere er der mange, der oplever en god smertestillende effekt af glucosamin efter nogle ugers brug. Disse tre præparater kan godt kombineres med hinanden. Hvis disse præparater ikke giver dig en tilstrækkelig god smertelindring bør du tale med din læge.
Imidlertid er der to meget vigtige elementer, som bør indgå i din behandling, nemlig sygdomsinformation og træning. Er du overvægtig, er det også vigtigt, at du taber dig mindst 5%, helst mere og gerne ned under fedmegrænsen, som er på BMI på 30.
Jeg er en kvinde på 57 år, som har fået konstateret slidgigt i venstre knæ. Er det rigtig, at træning kan hjælpe?
Ja, træning er et vigtigt element – om ikke det vigtigste element i behandlingen. Et andet vigtigt element er sygdomsinformation, og hvis du er overvægtig, er det specielt vigtigt, at du taber dig mindst 5%, helst mere og gerne ned under fedmegrænsen på en BMI på 30.
Du skal undgå eller begrænse de aktiviteter, som giver dig smerter i knæene til at starte med. Træningen skal bestå af øvelser til at styrke musklerne over knæet og udholdenhedstræning ved cykling eller gåture, evt. bassintræning/svømning. Det er vigtigt at du starter med en lav belastning og korte ture, som ikke giver smerter og/eller hævelse i knæene. Du må dog godt mærke lidt ubehag, men ikke egentlig smerte.
Efter ca. 2 uger kan du øge belastningen og gøre turene lidt længere, hvis den tidligere træning ikke har givet smerter. Sådan fortsættes indtil du har nået et niveau, som gør dig i stand til at lave de aktiviteter, som tidligere gav dig knæsmerter. Har du problemer med træningen, bør du kontakte en fysioterapeut, som ofte kan hjælpe dig videre med træningen.
Jeg er en kvinde på 51 år med slidgigt i begge knæ. De sidste par måneder har mit venstre knæ ofte hævet, når jeg har gået meget. Er der noget jeg kan gøre for at afhjælpe dette?
Hvis dit knæ hæver meget, bør du nok gå kortere ture, som ikke får knæet til at hæve. Du kan evt. cykle i stedet for at gå. Ellers vil førstehjælpen være en kold pakning, som bl.a. kan købes på apoteket, eller du kan bruge en pose frosne ærter. Pakningen skal dække hele den hævede del af knæet – brug evt. to pakninger – og den skal ligge på i mindst 30 min. Pakningen må ikke ligge direkte på huden – læg et viskestykke om knæet, dernæst den kolde pakning og til sidst et håndklæde rund om knæet til at holde på pakningen og kulden.
Du kan også prøve at smøre dit knæ ind i en gigtcreme inden du går, eller du kan bruge et knæbind. Træning vil på længere sigt sandsynligvis afhjælpe generne, og i dit tilfælde vil jeg anbefale at det sker hos en fysioterapeut. Hvis dit knæ hæver meget og vedvarende, bør du tale med din læge.
Jeg er en 48 årig kvinde med slidgigt i begge knæ, og som desværre vejer alt for meget. Hvad er den rigtige træning for mig?
Du skriver ikke, hvor overvægtig du er. Hvis du er meget overvægtig med en BMI over 37 (f.eks. hvis du er 168 cm høj og vejer 105 kg, da er din BMI = 37,2 (105 divideret to gange med 1,68)), kan det være skadeligt for dine knæ at gå lange ture, og aktiviteter med løb og hop må direkte frarådes, da der kommer al for stor belastning på dine knæled. Det vigtigste er, at du går i gang med at tabe dig.
Hvis du vil træne sideløbende med at du taber dig, skal det konditionsmæssigt forgå ved cykling eller svømning, og styrkemæssigt skal det forgå siddende eller liggende evt. i træningsmaskiner.
Hvis din BMI ligger mellem 30 og 37, skal du især passe på ikke at hoppe og springe for meget, og du bør også tabe dig. Ved en BMI under 28 er der ingen restriktioner, bortset fra at der ikke må opstå smerter ved træningen.
Jer en mand på 64 år med slidgigt i min højre hofte, og jeg har svært ved at rejse mig fra en stol, når jeg har siddet længe. Har du et godt råd, for at gøre det lettere?
Det vigtigste er, at du ikke sætter dig i en for lav stol. Din bagdel skal helst være på højde eller højere end dine knæ. Du kan bruge en skråpude i stolen, som du også tager med dig, når du er uden for hjemmet. Det vil også hjælpe, hvis stolen har armlæn. Træning vil også kunne afhjælpe dine problemer.
Jeg en kvinde på 67 år, som har slidgigt i det ene knæ. Jeg har svært ved at gå på trapper – kan et nyt knæ hjælpe mig?
Ja, et nyt knæ kan gøre dig i stand til at gå på trapper uden besvær – men det er ikke sikkert, at du behøver et nyt knæ for at kunne gå på trapper uden besvær. Træning vil i de fleste tilfælde kunne afhjælpe problemet. Kun hvis en grundig træning ikke hjælper, og knæleddet ser meget ødelagt ud på røntgenbilledet, er der behov for et nyt knæ – en såkaldt knæalloplastik.
Jeg er en 41 årig mand, som allerede har fået slidgigt i højre knæ efter en skade for 10 år siden. Jeg har nu svært ved at løbe. Er der nogle bestemte øvelser, jeg kan gøre?
Der er dokumentation for, at træning ved slidgigt i knæene giver en bedre funktion og mindsker smerterne, men der er ikke dokumentation for, at én slags øvelser er bedre end en anden slags øvelser.
Imidlertid er der noget, der tyder på, at yngre mennesker, som har fået slidgigt efter en skade i knæet (f.eks. menisk- eller korsbåndslæsion), har gavn af øvelser, som bedrer den neuromuskulære kontrol over knæet. Dvs. at man får et bedre samspil mellem input fra nerverne omkring knæet og musklernes styring af knæet. Dette kan bl.a. trænes ved øvelser på balancebræt og trampolin.
Jeg har erfaring med, at en gradvis optrappende styrketræning over 6-8 uger og derefter kombineret med et gradvis optrappende løbetræningsprogram med veksling mellem løb og gang over 12 uger, giver gode resultater.
Hvis slidgigten har en vis sværhedsgrad kan man alligevel ofte fortsætte med at løbe, hvis man passer på ikke at løbe for langt, altid holder en dags pause mellem løbeturene og evt. veksler mellem løb og cykling.