Tapin (lidocain og prilocain) 2,5 % + 2,5 % creme.

Læs omhyggeligt oplysninger i indlægssedlen eller på emballagen inden brug.

Anvendelsesområde: Lokalbedøvelse af huden. Dosering: Påføres huden under tætsluttende plasterforbinding. Voksne: 2 g creme på et hudområde der er 2 x 5 cm i mindst 1 og højst 5 timer. Børn: 1g creme på et hudområde der er 2 x 5 cm i ca. 1 time eller efter lægens anvisning. Må ikke anvendes ved: Overfølsomhed for andre lokalbedøvende lægemidler eller for indholdsstofferne i cremen. Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes i åbne sår, på skadet hud eller komme i kontakt med øjnene. Bør ikke anvendes på børns kønsslimhinder eller på beskadiget trommehinde. Spørg lægen inden du bruger Tapin® hvis du har sjældne blodsygdomme, dit barn er for tidligt født eller er mellem 0-12 mdr. og behandles for en blodsygdom. Brug af anden medicin: Spørg lægen inden brug af Tapin® hvis du bruger medicin mod urinvejsinfektion, hjerterytmeforstyrrelser eller andre lokalbedøvende midler. Graviditet: Spørg lægen. Amning: Udskilles i modermælk, men hvis dosis ikke overskrides er der ikke risiko for at barnet påvirkes. Bivirkninger: Almindelige: Forbigående lokal bleghed, rødmen eller væskeophobninger. Brændende eller kløende fornemmelse på huden, ved anvendelse på kønsslimhinder. Ikke almindelige: Brændende eller kløende fornemmelse på huden, hvor cremen påsmøres intakt hud. Føleforstyrrelser som prikken og stikken (ved anvendelse på kønsslimhinder). Sjældne: Allergiske reaktioner (i de alvorligste tilfælde anafylaktisk shock). Methæmoglobinæmi (blodsygdom) hos børn. Irritation af øjet ved tilfældig øjenkontakt. Læsioner i huden hvor cremen har siddet. Pakningsstørrelser: 5 g + 2 plastre, 5x5 g tuber med 12 plastre, 30 g tube. Tilskud: Jf. Sundhedsministeriets regler om tilskud pr. 1. marts 2000. Registreringsindehaver: Copyfarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S, Tlf.:63952700. Udlevering: HF.

Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Orifarm Generics A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk