Pligttekst Lactulose Orifarm (lactulose) 667 mg/ml, oral opløsning
Produktinformation Lactulose Orifarm (lactulose) 667 mg/ml oral opløsning
Læs omhyggeligt oplysninger i indlægssedlen eller på emballagen inden brug.
Anvendelsesområde: Tarmregulerende ved kronisk forstoppelse. Forebyggelse og behandling af svær leversygdom (hepatisk og portosystemisk encefalopati). Dosering: Forstoppelse: Børn under 5 måneder: 3-6 ml fordelt på 2 doser. Børn 5-12 måneder: 10 ml daglig fordelt på 1-2 doser. Børn 1-14 år: 5-15 daglig fordelt på 1-2 doser. Opløsningen gives til barnets afføring er blevet normal, sædvanligvis 7-10 dage, hvorefter dosis aftrappes over de følgende uger. Voksne og børn over 14 år: Begyndelsesdosis 15-30 ml daglig. Efter virkning er opnået, nedsættes dosis til det halve. Hvis virkningen ikke indtræder i løbet af 3 dage kan dosis fordobles. Ved leversygdom: Begyndelsesdosis. 30-50 ml 3 gange i døgnet. Vedligeholdelsesdosis. Individuelt, idet der tilstræbes 2-3 bløde afføringer i døgnet. Må ikke anvendes ved: Blokering af maven eller tarmen. Akutte kirurgiske tilstande i maven (f.eks. blindtarmsbetændelse). Overfølsomhed over for lactulose. Forsigtighedsregler: Bør ikke indtages dagligt over længere perioder, da langvarig brug kan føre til vanedannelse og svækkelse af tarmfunktionen. Høje doser (100-150 ml daglig) kan øge insulinbehovet hos diabetikere. Bør ikke anvendes til patienter med fructoseintolerans, galactoseintolerans/galactosæmi, en særlig form for arvelig lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactose-malabsorption. Brug af anden medicin: Lactulose kan forstærke lavt indhold af kalium i blodet fremkaldt af anden medicin. Lactulose kan forstærke virkningen af hjertemedicin (digoxin). Graviditet og amning: Kan anvendes. Bivirkninger: Meget almindelige: Lette mavesmerter, oppustethed og luft i maven. Almindelige: Kvalme, opkastning, diaré. Sjældne: Lavt indhold af natrium i blodet (ved behandling af leversygdom). Pakningsstørrelser: 100 ml, 250 ml, 500 ml og 1000 ml. Registreringsindehaver: Orifarm Generics A/S, Energivej 15, 5260 Odense S, Tlf.: 63952700. Udlevering: HF. Fuldt produktresumé kan rekvireres hos Orifarm Generics A/S eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside: www.laegemiddelstyrelsen.dk