Orifarm som
arbejdsplads
Orifarm er en succesfuld og travl arbejdsplads, der vokser med lynets hast. I øjeblikket er vi den andenstørste leverandør af parallelimporterede lægemidler i Europa og den største leverandør af lægemidler overhovedet på det danske marked.
Succesen skyldes ikke mindst vores skyhøje ambitioner: Det er vores vision at blive den største parallelimportør af lægemidler i Europa og blandt de tre største leverandører af generiske lægemidler på det nordiske marked. At vi er en nysgerrig arbejdsplads, har også bidraget til succesen.
Vi har viljen til at prøve noget nyt, og den drivkraft bringer os hele tiden et skridt foran konkurrenterne.
Ikke nok med at du som medarbejder hos Orifarm er en del af en dynamisk og international virksomhed i vækst. Du er også en del af en virksomhed, der tager hånd om dig.
Orifarm opfordrer og støtter både personlig og faglig udvikling hos vores medarbejdere ved at tilbyde forskellige former for videreuddannelse.
